tirsdag den 27. maj 2008

Tango i Buenos Aires


Tango en Buenos Aires, originally uploaded by bzmch.

Desværre ikke et af mine egne billeder fra Buenos Aires. Men et rigtig stemningsfyldt motiv - og gid man snart skulle derned igen...suk

torsdag den 8. maj 2008

Radiostationer

Og så kom der lige et par radiostationer med. Er det egentlig ikke lidt irriterende med hjemmesider, der spiller musik lige så snart man har klikket sig ind på den...?

Mp3 afspilleren

For en god ordens skyld vil jeg da også lige gøre opmærksom på, at den længe ventede mp3 afspiller er kommet i brug. Jeg har downloadet lidt musik fra netmusik.dk. Det var faktisk ikke særlig nemt, men det lykkedes da til sidst.

Musikvideo fra min spæde ungdom


Norske Aha var superhotte, da jeg var 11-12 år gammel, og de sang sig direkte ind i mit følsomme hjerte med sangen "Take on me". Videoen var nærmest banebrydende for den tid, da den blandede tegneseriegenren med "almindelige" billeder. Jeg har senere hen hørt, at sangen var mange år undervejs, inden den blev udgivet - og at Morten Harket og pigen i videoen faktisk blev kærester under indspilningen...
Det er det, som jeg primært bruger YouTube til – at finde musikvideoer fra de glade 80’ere.

onsdag den 27. februar 2008

Kulturnyt

Har lige lyttet til P2's Kulturnyt, hvilket jeg ellers aldrig gør. Og det er radio, der emmer af barndom og solskinssøndage. Her taler man langsomt og tydeligt, og der er sat tid af til indslagene. Skønt. Tak til 23 ting for det...
Men jeg glæder mig nu også til at lytte til podcast på den der mp3 afspiller....

mandag den 18. februar 2008

fredag den 15. februar 2008

Kniven på struben

Skriv i din blog, ellers vanker der ingen mp3 afspiller! Nå ja, så må man vel hellere komme igang, her inden kl. 13, hvor internettet går ned og alting ophører....
Jeg har pligtskyldigt oprettet en googletalk, men jeg regner ærlig talt ikke med at bruge den. Privat bruger jeg messenger, hvilket er langt bedre.
Ellers nørder jeg pt. med del.icio.us - den er smart. Klik på en knap og straks har man en ny favorit. Jeg har faktisk ikke tidligere brugt det med favoritter særlig meget, men måske kommer jeg til det nu? Hvem ved...
Nå, men så var der også lige en pressemeddelse, der skulle skrives, mens man stadig er online!
Go' weekend til alle (der gider læse min blog;-)